Skip to main content
x

Medsejlads (Maritime Engineering at Sea )

Language

Danish

Course format On-site
Date 2021-07-05 - 2021-07-23

Overordnede kursusmål

At give den studerende kendskab til dagligdagen om bord på et skib og give mulighed for at relatere teori til praksis om bord samt at indsamle data til brug i projekter i andre kurser. Perioden om bord på skibet giver den studerende mulighed for at beskæftige sig praktisk med problemstillingen i mange forskellige ingeniøropgaver og danner et tæt link til den forudsættende teori. Dertil får den studerende en indføring i systemer, teknologier, strukturer og andre skibstekniske emner, det ikke på samme måde ville være muligt at få kendskab til som helhed fra land.

Kurset muliggør hands-on-experience og involvering i en lang række operationer om bord. Den studerendes selvstændighed, nysgerrighed og engagement udvikles sammen med evnen til at indgå i et team, planlægge og præsentere sine resultater. Dele af indholdet i kurset kan til en vis grad tilpasses den studerendes interesser inden for et begrænset, maritimt fagområde.

Kursusindhold

Sejladsen foregår over en periode på ca. 2-3 uger om bord på et fragt- eller passagerskib, hvor den studerende enten er alene eller sammen med højst én medstuderende. Der vil på forhånd blive defineret ét hovedemne, som skal behandles under turen. Definition af forhåndsstudie(r) i relation til hovedemnet skal ske i en periode op til selve sejladsen. Der skal udformes en rapport på basis af forhåndsstudiet.

Det er den studerendes opgave at involvere sig i arbejdet om bord og indsamle den nødvendige viden og data. Skibets besætning vil fungere som vejledere og kilde til viden. Der skal afleveres to rapporter efter kurset: Én omhandlende den specifikke stillede opgave og én mere generel rapport om det specifikke skibs drift og operation på dagbogsform.

Learning outcomes

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

  • anskue et skib som helhed
  • redegøre for de samlede, praktiske udfordringer i designet af et skib
  • indgå i et team med folk om bord med en anden kultur og teknisk baggrund
  • redegøre for besætningsmedlemmernes roller om bord – også i nødstilfælde
  • redegøre for samspillet mellem energisystemer om bord, fx hovedmotor, hjælpemaskineri og kedler
  • redegøre for de enkelte energisystemers energiforbrug og effektivitet
  • foretage beregninger af skibets luftemissioner – absolut og per transportenhed og skibets øvrige miljøpåvirkning
  • redegøre for støj- og vibrationsniveau om bord og dettes betydning for skibet og besætningen.
  • foretage målinger af skibets bevægelser (accelerationer) og analysere de opsamlede data
  • evaluere skibets sejlede rute i forhold til en eventuel mere optimal rute vha. fx. hindcast vejrdata og målinger
  • give et skøn af skibets optimale trim i en given lastekondition med henblik på minimering af brændstofforbrug
  • beregne bølgebelastninger på skib, last og udstyr

Prerequisites

Anbefalede forudsætninger

41271 Skibsprojektering, 41201 Introduktion til skibe og andre flydende konstruktioner

Files/Documents

ISCED Categories

Machinery and operators
Safety
Navigation and seamanship